De sidste par dage er der faktisk sket store ændringer i mit liv. Jeg valgte i lørdags at sige op på min arbejdsplads, da jeg simpelthen ikke kunne klare det dårlige miljø længere. Siden at jeg startede på arbejdet tilbage i juli 2014, da jeg haft lyst til at sige op hver dag. Jeg hader mig selv for, at jeg ikke gjorde det for længe siden, men jeg kom til at sidde fast i en ond cirkel og min pligtopfyldende personlighed, blev brugt imod mig sådan, at jeg til sidst var et rigtig trist menneske både på arbejdet og derhjemme. Det hele blev dog sat i perspektiv for mig, da jeg i torsdag kom til skade på arbejdet og var nødt til at komme til vagtlæge. Min chef ville ikke køre mig og jeg kunne ikke selv køre i min bil med min skade, så jeg måtte ringe til min kæreste, som så fik kørelejlighed. Min chef forventede derefter også, at jeg kom på arbejde igen efter at jeg havde været ved vagtlægen, men det er lidt svært at servere mad når flere af mine fingre er forbundet i kæmpe gazebind og jeg egentlig kun sagde nej til at blive syet, fordi at jeg godt kan leve med et grimt ar. Min kæreste, som udemærket kender til alt omkring min dårlige arbejdssitation og hvordan det foregik på min arbejdesplads, tog dog heldigvis styringen og fik overbevist min chef om, at jeg bestemt ikke kunne arbejde efter at have været ved vagtlægen og fik mig heldigvis fritaget. Dagen efter ville min chef så have, at jeg kom på arbejde, men jeg kunne ikke bruge min venstre hånd, havde ondt og måtte slet ikke færdes i et køkken med en forbinding på. Så jeg sygemeldte mig selv, men det var hun rigtig fornærmet over. Hun sendte mig uprofessionelle sms’er, hvor der stod at jeg burde komme på arbejde, for jeg var den eneste hun kunne trække på… Det hele blev meget ubehageligt for mig og jeg besluttede mig til sidst for, at sige op i lørdags, hvor hun også ville have at jeg skulle på arbejde og servere til et bryllup – med kæmpe gazeforbinding på…. Så nu holder jeg sommerferie til at jeg starter på TEKO 1 september og jeg ELSKER det! Forhåbentligt kommer min lille blogdarling også til at blomstre over disse tre måneder, nu hvor jeg har tiden til det. Men derudover vil jeg pleje mit til forsømte forhold til min kæreste, mit eget helbred, som har været helt i bund pga. min arbejdssituation og ellers bare bruge min tid på ting, som jeg elsker.